Vælg en side

Bondegårdsferier hitter som aldrig før. Og det er da også naturligt, at dette er en populær ferieform blandt danskerne, da det er en af de bedste og mest afslappende ferieformer for familier med børn. Vi danskere holder i stigende grad vores ferier her i landet, da vi har fundet ud af, at Danmark er et fantastisk land at holde ferie i. Danskerne holder nemlig i stigende grad ferier, hvor de tager afsted hjemmefra. Og så er der altså både plads til at tage på den årlige tur til udlandet samtidig med, at det også kan blive til en ferie under hjemlige himmelstrøg.

Og hvor de fleste efterhånden har prøvet den klassiske charterferie til syden, og nu måske gerne vil opleve noget helt andet, er en skøn ferie på landet en oplagt mulighed, og det er med sikkerhed en ferie, som du aldrig glemmer. Bondegårdsferie er en dejlig afslappende ferieform og det er det perfekte valg for familier, som trænger til at komme væk fra en fortravlet hverdag for rigtig at slappe af og komme tilbage med fornyet energi.

Børn elsker dyr

Mange voksne elsker dyr, men nærmest alle børn er fuldstændig forgabt i stort set alle former for dyr. Derfor er zoologiske haver og andre former for dyreparker også et kæmpe hit, specielt om sommeren. Og mange børnefamilier har årskort til sådanne steder.

Det er dog endnu bedre med en bondegårdsferie, da børnene her kan komme helt tæt på dyrene og får lov til at følge dyrenes liv over en længere periode. Ofte kan børnene også være med til passe nogle af dyrene, hvilket også er med til at gøre båndet mellem børn og dyr endnu tættere.

Især børn, som ikke har deres egne kæledyr, har utrolig godt af at opleve denne form for ferie, hvor de kan opnå en helt speciel nærhed med dyrene. Det vil være meget eksotisk for dem, både med omgivelserne og med dyrene. En bondegårdsferie er med andre ord et slaraffenland for børn.

Kom ned i gear med en bondegårdsferie

Noget af det bedste ved en bondegårdsferie er den afslappede atmosfære og den nemme rejseform, som det nu er. Du skal ikke rejse langt efter en bondegårdsferie, da der er mange gode steder fordelt over hele landet.

Din ferie kan altså starte med det samme, og du skal ikke først igennem en stresset lufthavn og en hård flyvetur og herefter en rejse til hotellet. Du er altså nede i gear allerede fra starten, hvilket er virkeligt dejligt i vores til tider stressede og hektiske hverdag.

Når man så kommer frem, er der også fred og ro. Der er ikke masser af larm og tusindvis af andre turister, som der ofte er på de populære ferie destinationer i udlandet. Dette er også med til, at din ferie bliver helt fantastisk afslappende.

For børn i alle aldre

Bondegårdsferie er måske nok mest for de mindre børn, men større børn kan dog også sagtens have en fantastisk ferie på landet. Bare det at familien er sammen og der er plads og hygge, vil gøre at de større børn også kan få sig en god ferie.

Tag eventuelt nogle spil med, hvis de større børn savner lidt ekstra aktiviteter. Ellers vil de også elske at passe dyrene, og ofte får de lov til lidt ekstra ting end de små gør. På denne måde er der også noget for de større børn.

Den primære målgruppe er dog familier med lidt mindre børn, da disse børn ikke har brug for så meget stimulering. Denne rolige form for ferie er derfor helt ideel til de mindre børn, og det er skønt at man ikke skal rejse så langt efter ferien. Bondegårdsferie er nærhed for den travle familie, som på den måde igen kan få tid til hinanden langt væk fra hverdagens stress og jag.